FAQ – reparation til fast pris

En reparation til fast pris er en reparationsydelse, der tilbydes til en fast pris, der aftales inden servicebesøget. Denne engangsbetaling dækker alle reparationsomkostninger til at gøre maskinen driftsklar igen.

Et defekt produkt kan medføre stress og usikkerhed med hensyn til reparationsomkostningerne. Med reparation til fast pris har du sikkerhed for, at de samlede udgifter til reparationen af dit produkt er dækket af en engangsbetaling.

Reparation til fast pris dækker alle udgifter til transport til kunden, arbejdstid og de nødvendige reservedele til at gøre dit produkt driftsklart igen.
Komplet dækning af udgifter:
- Fast transportpris
- Alle arbejdsydelser og reservedele, der kræves for at reparere produktet med hensyn til de fejl, der meddeles ved bestillingen, inklusive opfølgningsbesøg, hvis der skal bestilles reservedele, der ikke er til rådighed i teknikerens køretøj
- 12 måneders garanti på reservedele og arbejdsydelser for den gennemførte reparation fra reparationsdatoen

Prisen for en reparation til fast pris er 2.549,00 kr. inkl. moms for fritstående produkter (både alle opvaskemaskiner og køle-/fryseskabe) og 2.949,00 kr. inkl. moms for indbyggede produkter.

Der opkræves ikke yderligere gebyr, såfremt der behøves en løfteanordning

Reparation til fast pris er tilgængelig for de fleste større husholdningsprodukter. Bemærk, at MasterCool, Range Cookers, Dialogovne, espressomaskiner, kogeplader ikke er omfattet af dette tilbud.

Reparation til fast pris kan bestilles via Miele Service på tlf. 4327 1310. Vær opmærksom på, at “reparation til fast pris” kun er tilgængeligt indtil 24 timer inden teknikerbesøget. Hvis du ikke vælger en reparation til fast pris, gælder vores standard-arbejdsomkostninger (link til de aktuelle servicegebyrer) og reservedelspriser.

Nej, når teknikeren først er hos dig, kan du ikke længere ændre betalingsmåden. Du kan dog afbestille reparation til fast pris, indtil 24 timer før servicebesøget.

Nej, reparation til fast pris kan kun bestilles ved bestillingen af servicebesøget eller indtil senest 24 timer før teknikerbesøget. Hvis du ikke har valgt muligheden reparation til fast pris, gælder de sædvanlige servicegebyrer (link til de aktuelle servicegebyrer).

Hvis du har flere produkter, der kræver reparation, kan du vælge reparation til fast pris for hvert enkelt produkt eller få et af produkterne repareret til standardpris.

Hvis du vælger en kombination af de to prismodeller, betaler du for en reparation til fast pris (jf. punkt 4.) foruden standard-arbejdsomkostningerne og reservedelene, der behøves til reparationen af det yderligere produkt (link til de aktuelle servicegebyrer). Hvis du får flere produkter repareret samtidigt, betaler du kun transportomkostninger én gang. En kombination af de to prismodeller kan især anbefales, hvis et af dine produkter kun har en lille fejl.

Hvis ikke vores teknikere finder nogen fejl på produktet, bruger de servicebesøget til at gennemføre en omhyggelig vedligeholdelse for således at sikre, at produktet også fungerer upåklageligt i fremtiden. Denne vedligeholdelse indbefatter alle plejemidler fra Miele, der behøves til formålet. Vores teknikere kan desuden forklare dig, hvordan dit produkt anvendes optimalt, og give dig gode råd til vedligeholdelse og pleje.

For MasterCool, dialogovne og Range Cooker tilbydes der ikke reparation til fast pris.
Desuden dækkes følgende fejl ikke af en reparation til fast pris:

  • Udstyr til tøjvask: tromler og lejer. I dette tilfælde kan det ikke betale sig at reparere produktet.
  • Køle-/fryseskabe: Udskiftning af kølemiddelgas eller kompressorer. I dette tilfælde kan det ikke betale sig at reparere produktet.
  • Reservedele, der ikke har forbindelse til den oprindeligt indberettede fejl. Reservedele, der yderligere behøves og ikke har forbindelse til den indberettede fejl eller skal indbygges, kan faktureres separat.
  • Montering og fastgørelse til: gaskogeplader, brændere og drejeknapper, alt indvendigt udstyr til køleskabe, som f.eks. dør- og glashylder, alle fryseskuffer og tørrefiltre. Dørtætningsringe, når disse ikke er vedligeholdt i overensstemmelse med brugsanvisningen.
  • Kosmetiske dele/betjeningspaneler.
  • Produktdele af glas, der er revnet, ridset eller ødelagt.
  • Alle produktdele, der påviseligt er forsømt og ikke er vedligeholdt i overensstemmelse med brugsanvisningen.
  • Alle Miele Professional-produkter eller husholdningsudstyr, der anvendes i industrien.
  • Alle produkter, som er købt inden for de sidste 12 måneder, og som har haft tidligere ejer og er købt via forskellige internetsider.

Du har 12 måneders garanti på det udførte servicearbejde fra reparationsdatoen.
Hvis den oprindelige fejl optræder igen i løbet af denne periode, reparerer vi produktet vederlagsfrit. Forudsætningen for dette er, at det pågældende produkt er installeret korrekt og vedligeholdt i henhold til producentens anvisninger og ikke er blevet misbrugt.

Hvis dette er tilfældet, skal der udføres en fejldiagnose af en servicetekniker på det pågældende sted. Hvis denne diagnose viser, at fejlene ikke har forbindelse til den oprindelige reparation, er du forpligtet til at betale for serviceteknikerens arbejde. Serviceteknikeren tilbyder enten en yderligere reparation til fast pris eller betaling af den faste transportpris samt reservedelene og eventuelt yderligere arbejde, afhængigt af hvilken mulighed for reparation af produktet der efter vores teknikers anbefaling er mest omkostningsfordelagtig. Hvis du ikke vælger denne mulighed, opkræves den normale transportpris for serviceteknikerens arbejde.

Vi vurderer, at det ikke kan betale sig at udføre reparation, hvis det pågældende produkt ikke længere kan repareres, eller en reparation ikke kan anbefales på grund af apparatets alder eller fejltypen.

Hvis det efter vores skøn ikke kan betale sig at reparere et produkt på grund af produktets alder eller fejltypen, eller der ikke længere er reservedele til rådighed, tilbyder Miele dig et erstatningsprodukt. I dette tilfælde trækkes prisen for reparation til fast pris fra prisen på det nye produkt. Det betyder, at servicebesøget var gratis. Dette tilbud gælder op til 90 dage efter teknikerbesøget.
Hvis det ved det første servicebesøg vurderes, at det ikke kan betale sig at reparere produktet, og kunden beslutter sig for ikke at udskifte produktet direkte hos Miele eller købe det et andet sted, opkræver Miele (forhandleren i det pågældende land) den sædvanlige pris for servicebesøget.

Prisen for reparation til fast pris fratrækkes kun, når erstatningsproduktet købes direkte fra Miele (forhandleren i det pågældende land) til den anbefalede salgspris. Miele forbeholder sig ret til at udelukke visse modeller eller kampagner fra reparation til fast pris. Vores konsulenter rådgiver dig gerne om de forskellige modeller, der tilbydes.

   

Kontakt os

Vil du aftale tid til et servicebesøg?

Du er velkommen til at indgive din bestilling på servicebesøg online eller telefonisk

Du kan bestille en "reparation til fast pris" ved at ringe til Miele Service på tlf. 4327 1310. Standardreparation kan også bestilles online (undtaget er støvsugere og fuldautomatiske espressomaskiner til indbygning).